En guldamulet fra Lolland

Motivet er præget på en guldbrakteat – en lille, tynd guldskive med dekoreret forside. Den blev fundet af en lokal detektorfører ved Magletving Holme på det nordvestlige Lolland i efteråret 2016. Fundet var en del af en formodet skat, der udover brakteaten bestod af 11 guld- og sølv- stykker.

Guldbrakteater blev fremstillet over det meste af Europa i 400- og 500-tallet, dog er de fleste fundet i Sydskandinavien. Brakteaten fra Magletving Holme er den fjerde, fundet på Lolland. De ældste brakteater er udført efter forbillede af de romerske mønter med kejserportrætter, men med tiden bliver stilen mere nordisk, og kejseren blev afløst af de nordiske guder. Brakteatens funktion afsløres af et øsken foroven. Det et hængesmykke, bagsiden er ikke udsmykket, og de mytiske motiver, der nu og da suppleres med runer, der har haft magisk værdi, gør brakteaten til en amulet.

Ét populært motiv på brakteater var scenen med Balders død, men også Odin og dyret sås ofte. Vi ved, at det er Odin, fordi man på andre brakteater med samme motiv har tilføjet navnet ’Den Høje’ med runer – ét af Odins kaldenavne. Dyret bliver oftest tolket som en hest. Motiverne på de yngste brakteater har ingen gudebilleder og forestiller stiliserede fantasivæsner.

Hvorfor Odin afbildes sammen med et dyr, muligvis en hest, er usikkert. Nogle forskere kæder fænomenet sammen med shamanisme, der er en urgammel, religiøs praksis. Centralt i shamanismen er sjælerejsen, hvor shamanen gennem ekstase skaber kontakt til åndernes verden og benytter sig af hjælpeånder som fugle, fisk, slanger eller heste. Kan motivet på brakteaten fra Magletving Holme forestille Odin i egenskab af shaman og med et hestelignende dyr som hjælpeånd? Eller skal Odin opfattes som en, der helbreder, som det antydes i en middelalderlig tysk tekst fra Merseburg, hvor Odin hjælper Balders hest, der er kommet til skade? Vi ved det ikke, men der er næppe tvivl om, at brakteaten blev båret som en værdifuld amulet med magisk kraft.