
En baggårds hemmeligheder
Et stort antal latriner, fundet i en baggård lige ved Rundetårn i København, har givet ny viden om hverdagen på en adresse i den voksende renæssanceby.
Af museumsinspektør Zenon Topcagic Rosenkvist, Københavns Museum og museumsinspektør Simone Mayer, Københavns Museum

I 2019-2020 udførte Københavns Museum flere større udgravninger på Købmagergade 44-46 og 50, tæt ved Rundetårn. Udgravningerne frembragte mange forskellige fortidsminder helt tilbage fra 1000-tallet til i dag, som f.eks. skelgrøfter, brønde, trævandrør og fundamentrester fra Den Kongelige Porcelainsfabrik (i dag Royal Copenhagen). Men det, der sprang mest i øjnene, var det unikke fund af 34 latriner fra renæssancen. Fundet gav anledning til det netop afsluttede forskningsprojekt En baggårds hemmeligheder – Latriner som kilde til livsvilkår og urbant miljø i renæssancens København, som blev støttet af Kulturministeriets Forskningsmidler.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2025:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





