Elgtakøkse
Da senistiden efter mere end 3000 år omsider slap sit kuldegreb om Danmark, indtrådte omkring 9500 f.Kr. en ny og mildere periode, den præboreale tid. For plante- og dyrelivet, og dermed også for mennesket, fik dette afgørende betydning. Skoven fik langsomt fodfæste, rensdyret fortrak og blev afløst af elsdyr og urokse. Bopladser fra denne tid kender man; de benævnes under ét Maglemosekulturen, som dækker over et 2000 år langt tidsrum. Men indtil nu er der ikke fundet præboreale bopladser, hvor affald og redskaber af knogle og tak er bevaret. Derimod kender man enkelte slagtepladser og nedlagte dyr samt naturligvis mange enkeltfundne redskaber.
Af Andreas Nymark, Peter A. Toft og Nis Møller
En økse af elgtak har været udstillet på Økomuseum Samsø siden 1960’erne. Den knap 14 cm lange økse er tilvirket af elsdyrets kolossalt store tak, netop hvor den brede del udgår fra stokken, som udgår fra kraniet. En skrå tilhugning af stokken har frembragt en æg, som har flere skår efter brug, mens et ovalt skafthul fra begge sider er boret i takkens fladere del. Øksen er gået itu i skafthullet, dvs. midt i arbejdet.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)
Udgave: Skalk 2012:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Slægtsfadet
Ridedyret
Hellig forbandelse
Folkets historiske sans
