Egen gravskrift

Det kan være farligt at skrive sin egen gravskrift, for indholdet kan let nå at blive uaktuelt, inden anledningen indtræffer. Men hvis man selv vil styre ordlyden, er der vel ikke noget andet valg. Hvordan det kan gå, kan ses af en mindetavle (epitafium) i Hansted Kirke lidt nord for Horsens.

Af Eigil Holm

Billede

Tavlen med guldbogstaver, omgivet af overdådigt udskåret forgyldt træværk, måler omkring 2 meter i højden. Den hænger lige over korbuen, og det har den gjort siden 1703, fuldt synlig og læselig af alle. Den blev opsat af kirkens ejer, Dorthe Hansdatter, til minde om sig selv, ægtefællen og tre afdøde børn. Tavlens billedskærer var Arent Frederichsen Slache, der havde værksted i Horsens. Familieoverhovedet beskri­ves på følgende måde (her i moderne retskrivning): »Ædle og højagtbare mand Anders Jensen Tonbo fordum 14 år indvåner og for­nemme negotiant (dvs. handelsmand) i Horsens og siden proprietarius til Hansted hovedgård.« Han døde i en alder af 49 år.

Udgave: Skalk 2005:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.