Efter bøhmisk model

På en mark ved Hvidsten, en halv snes kilometer nord for Randers, blev arbejdet en efterårsdag for mere end tredive år siden forstyrret, da ploven ramte en stor sten. Det var nærliggende at prøve at fjerne denne, men ved frilægningen fremkom nogle lerkarskår, der lå på en mindre, flad sten. Finderen blev nu klar over, at der kunne være tale om et gammelt gravanlæg, og i pietet for den gravlagte blev stenene tildækket igen. Lerkarskårene kom med hjem, men både de og stenanlægget gik snart i glemmebogen.

Af Ernst Stidsing

Tyve år senere stødte ploven igen på store sten på stedet. Den oprindelige finder var i mellemtiden død, og gården havde skiftet ejer, men skårene var netop blevet indleveret til museet i Randers. Det gav stødet til en lille udgravning, som der her skal berettes om.

Ved afdækningen viste sig en stenkiste, 1 x2,l m stor, bestående af en ramme af tætstillede store sten, der var understøttet og pakket med mindre sten. En af de større var en ca 300 kg tung og helt ubeskadiget skubbekværn, en såkaldt ligger, der må være slæbt til fra en nærliggende boplads. I den østlige del af graven var stenene mindst, og her har der været endnu et lag sten, hvoraf der nu kun var aftryk tilbage.

Af trækisten og den døde var der ikke nogen synlige spor. Ej heller kan det siges, om der har været anlagt en høj over graven, men det er bestemt en mulighed, man må regne med. På en stor gravplads ved Bulbjerg nær Lisbjerg ved Århus, hvor der ved århundredets begyndelse blev undersøgt omkring 100 lignende grave, var der nemlig ikke ét tilfælde, hvor en grav skar ind over en anden. Det kan betyde, at der har været dækkende høje, men der kan også have været en anden slags synlig markering, som ikke længere kan påvises. (Fig. 1, fig. 2)