
Dyreknogler og offerritualer
De mange menneskeskeletter er de mest iøjnefaldende fund fra Alken Enge. Men også mere beskedne genstande – lerkar, træobjekter og hundredvis af dyreknogler – afslører en spændende historie om offerritualer, traditioner og et landskab med en særlig betydning. (Artiklen er én af en række temaartikler om Alken Enge i Skalk 2026:2 og 3)
Af Jacob Kveiborg, Moesgaard

Illustration: Evgenia Gavryushenko
Fra Harald Andersens første udgravninger (se Skalk 1957:2 og 2026:2) til i dag er der indsamlet knap 700 dyreknogler fra de våde enge. En mindre del af knoglerne er fra fisk, fugle og vilde pattedyr såsom gedde og knude (en ferskvandsfisk), skarv og sangsvane samt odder og urokse. Disse dyr er sandsynligvis omkommet på naturlig vis og efterfølgende indlejret i de undersøgte moselag. Deres tilstedeværelse har derfor med al sandsynlighed intet med jernalderens offerhandlinger at gøre. Hovedparten af knoglerne stammer dog fra husdyr, og mange bærer tydelige præg af menneskelig håndtering i form af hugmærker og snitspor, som vidner om slagtning og partering af dyrene, før de blev sænket i søen.
Ved at sammenholde knoglerne kan vi se, at de stammer fra mindst 19 dyr. Den største andel af knoglerne udgøres af knogler fra seks får eller geder. Knoglerne fra får og geder kan være svære at adskille, men begge arter er identificeret i materialet. Hund, kvæg og hest er repræsenteret ved knogler fra mindst fire individer hver, mens enkelte knogler stammer fra en gris. Der er fundet knogler af både spæde, unge og gamle dyr.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Førromersk jernalder (500 til 1), Romersk jernalder (0 til 374), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 2026:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Lille mand af guld

Men de er ikke til at lide på

Noahs ark

Vølse

