
Duesmindeskatten
Skattefund har alle dage tiltrukket sig opmærksomheden og givet fantasien næring. Det er imidlertid først i de seneste årtier, at samlede fund af genstande af ædle metaller eller af høj håndværksmæssig kvalitet for alvor har medført systematiske efterundersøgelser i marken.
Af Henrik Schilling

Når en sådan finder sted, er formålet ikke blot at konstatere, om hele den oprindelige nedlægning er kommet for dagens lys, men i lige så høj grad at forsøge at kaste lys over fundets karakter. Er der f.eks. tale om en værdianbringelse midt i en landsby, drejer det sig om en rig handels- eller håndværkspræget bebyggelse, eller blev skatten nedlagt et øde sted? Var det et offer til guderne, en sølvsmeds lager eller en rigmands værdianbringelse? Mulighederne er mange, og efterundersøgelser kan undertiden overraske.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2003:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





