Dolktids cirkelgrav

Dolktiden, bondestenalderens slutningsafsnit, er vel - måske bortset fra vikingetiden - den af oldtidens perioder, der byder på flest forskellige gravformer, og det skønt mængden af gravfund egentlig ikke er særlig stor i netop denne tid. Ældre tiders dysser og jættestuer blev genbrugt i stor stil, men dolktidsfolkene byggede også selv stengrave, og dertil kommer forskellige slags høj- og fladmarksanlæg. Det er især ved disse sidstnævnte, variationsrigdommen viser sig: i gravdybden, i stensætninger af mærkelige former og i huslignende trækonstruktioner. Jordfæste er det almindelige, men ligbrændingen stikker hovedet frem. Man får indtryk af en religiøs brydningstid: noget gammelt er ved at gå i opløsning, noget nyt er under udvikling - som i vikingetiden. Først med den følgende periode, bronzealderen, falder der igen ro over det danske gravlandskab.

Af Konrad Lambertsen