
Dødens tjenerskab
Sommeren 1980 vistes på Louisiana udstillingen »Kinas skatte«. Blandt det mest imponerende og tankevækkende var en række klenodier fra gravmælet for Qin Shihuangdi, herskeren, der omkring 220 før vor tidsregning samlede hele Kina og lod den kinesiske mur opføre. I 1974 fandtes ved et tilfælde en hvælving, der satte arkæologerne på sporet af kejserens mausoleum. Udgravningen af dette har været en af vort århundredes store arkæologiske sensationer, idet den afdøde med sig i graven havde fået hele sin garde på omkring 7500 soldater og heste - ikke ved en kæmpemæssig menneskeofring, men som legemsstore lerstatuer, bemalet i strålende farver og med tilbehør af ægte stridsvogne og bronzevåben. Disse naturtro figurer stod opmarcheret i gravmælets forgård, sikkert for at kunne tjene deres herre i hans liv efter døden. Man må have lov at kalde denne brug af kunsten som formidler af evigheden for en højt kultiveret løsning af problemet menneskeofring.
Af Hans H. Worsøe