
Døden som underholdning
At overvære blodige kampe med dødelig udgang var en yndet folkeforlystelse i Romerriget; slagsmålene kunne være mellem mennesker indbyrdes, mellem dyr indbyrdes eller mellem mennesker og dyr. Som andre skuespil foregik de i særligt dertil indrettede teaterbygninger – kendtest er Colosseum i Rom, der blev indviet år 80 efter Kristus og endnu eksisterer som ruin, men lignende fandtes i andre større byer. De optrædende mennesker var ofte slaver eller forbrydere, altså folk, hvis liv ikke blev tillagt nævneværdig værdi, men også mere agtværdige borgere kunne melde sig som gladiatorer og derved opnå en vis anseelse. De firbenede deltagere var ikke blot hjemegnens tam- og vilddyr. Fra rigets fjerneste afkroge hentedes eksotiske arter som løver og elefanter, og dem var det naturligvis af særlig interesse for folk at stifte bekendtskab med.
Af Redaktionen

De makabre forestillinger var som sagt yderst populære, og de blev for magthaverne et middel til selv at opnå folkeyndest. Nogen billig berømmelse var det ikke, man på den måde skaffede sig. Ved de af kejserne bekostede forestillinger kunne antallet af dræbte dyr løbe op i tusinder.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 2003:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Panfløjten

Bisp Gunner, salig ihukommelse

Kjerlighed

Fremgangsmåden

