Dobbeltgrave

Vikingetiden er en broget periode, også hvad gravskikken angår. Fra næsten alle egne af landet kendes ikke blot jordfæstegrave, men også brandgrave, og navnlig de første kan variere meget i indretning og udstyr. Det skal muligvis ses i lyset af det sig nærmende trosskifte – gravform og religion hænger jo nøje sammen – men det har nok også spillet en rolle, at datidens samfund var stærkt klassedelt med kraftige sociale skel, som på ingen måde ophævedes ved dødens indtræden. Storhøjene ved Jelling og Ladby samt en god snes rigt udstyrede kammergrave betegner toppen af pyramiden, mens et utal af fattige jordgrave repræsenterer dens nedre lag.

Af Jørgen Skaarup

Billede

På vikingetidens gravpladser, som der efterhånden er undersøgt mange af rundt om i landet, ses det sjældent, at grave griber ind i hinanden; de må på en eller anden måde have været markeret over jorden. Undtagelser forekommer dog, men det er ikke dem, der her skal tales om, derimod de egentlige dobbeltgrave, hvor to lig helt bevidst er placeret i samme gravgrube. Det er et ret sjældent fænomen, som ikke des mindre efterhånden er påvist adskillige steder, og man har spurgt sig, hvad det vel kan betyde. Det er ikke så let at afgøre, især fordi knoglerne jo ofte er ret stærkt opløste, men i to tilfælde, en grav fra Lejre på Sjælland og en anden fra Stengade på Langeland (se Skalk 1972:1), synes der ikke at være tvivl, den ene af de to afdøde har nemlig fået hovedet hugget af; i tilfældet fra Lejre ses snittet i halshvirvlen tydeligt. Det må være trælle, som har måttet følge deres herrer i døden for at opvarte dem i det hinsidige – en skik, vi kender fra pålidelig skriftlig overlevering. De to grave var i øvrigt ret forskellige (Fig. 1, Fig. 2). Lejretrællen var placeret direkte oven på sin herre, som formodentlig har ligget i kiste, selv om der ikke blev fundet spor af den. Den hovedløse krop lå på maven og i en stilling, som kunne tyde på, at hænder og fødder har været bundne. I Stengade var de to anbragt side om side, næsten som var de jævnbyrdige, men denne grav var også meget stor, en såkaldt kammergrav. Trællen lå – som herren – på ryggen, og såvel hændernes som benenes stilling tydede også i dette tilfælde på sammenbinding. Ved ingen af de to trælleskeletter blev der fundet gravgaver.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 1989:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.