DNA-forskning – og den nationale selvforståelse
DNA-forskning afslører, at tre genetisk forskellige befolkninger har beboet Danmark på skift. Når territoriet kom på nye hænder, skete det i løbet af få generationer, og ikke nødvendigvis fredeligt.
Af arkæolog Anders Fischer, Göteborg Universitet og Sealand Archaeology og arkæolog Lisbeth Pedersen, historieudvikler
Den nationale sangskat og litteratur dyrker fortællingen om, at de etniske danskere udgør en urbefolkning, der har boet her i landet siden istiden – dvs. de seneste ca. 15.000 år. Nu skal vi vænne os til helt andre under- og overtoner i fortællingen om vores oprindelse. Nutidens almindeligvis lyshudede, ofte lyshårede befolkning, har nemlig kun levet her i landet de seneste knap 5.000 år (fra ca. 2.850 f.Kr.). Inden da tilhørte territoriet en bondebefolkning af andet ophav og mørkere udseende. Det var dem, der byggede vores nationalt ikoniske stendysser og jættestuer. Og endnu tidligere, for mere end 6.000 år siden, tilhørte landet en gruppe af mørkhudede og sorthårede fiskere og jægere.
Det er essensen af et nyt DNA-studie med bidrag fra denne artikels forfattere, udgivet af tidsskriftet Nature.
Skalk 2024:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl
Læs endnu mere om fortiden
Velkommen til Næsbyholm
Det sjette bud
Fjenders mén
Den vestjyske borg
