Djævlenes mester

Den »Tirad«, som ristede runer i Holtug kirke, har gennem Martin A. Hansens digtning fået liv og personlighed, og kirkens tilblivelse er ved samme forfatters mellemkomst blevet nærværende, så at man næsten synes, man har oplevet den. Martin A. Hansen var en stor digter, og det er muligt, at han er kommet sandheden nær, men faktum er, at om kirkens ældste historie ved vi så godt som intet, og personen Tirad er og bliver kun et navn. Han er, som vi straks skal se, ikke den eneste ukendte, der har sat sig spor i den stevnske kridtstenskirke.

Af Per Müller

I Holtug kirke indtraf sidste år en af de begivenheder, som den kulturhistoriske forskning lever af og gør sine fremskridt på: der blev gjort fund af kalkmalerier. Kirken skulle hvidtes indvendig, en stige blev sat lidt hårdt mod et hvælv, hvorved en flage af pudset sprang af og åbenbarede de underliggende herligheder. Nationalmuseet blev tilkaldt, men måtte desværre konstatere, at malerierne var meget ufuldstændigt bevarede, hvorfor man overkalkede det hele undtagen tredje hvælvs øst- og sydkappe. Dette skyldtes ikke, at billederne var udviskede, men derimod den kendsgerning, at alle kirkens hvælvinger undtagen den vestligste har været nedstyrtede i større eller mindre grad. Da man i sin tid indbyggede dem, har man øjensynligt overvurderet væggenes bæreevne. For menigheden, som nu besøger kirken, må det være ængstende at konstatere, at murene også i dag hælder faretruende ud under sidetrykket. (Fig. 1)

Udgave: Skalk 1969:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.