Djævlelitteratur på dansk
For de lutherske teologer var der knyttet en djævel til stort set alle de menneskelige laster, som f.eks. druk, spil, hor, jagt og dans. Det medførte en helt ny litterær genre i Tyskland, der siden kom til Danmark og fik navnet “djævlelitteratur”.
Af professor emeritus Per Ingesman, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Imod Ecteskabs Dieffle var titlen på en bog, som i 1557 udsendtes fra den førende bogtrykker i København, Hans Vingaard. Bogen advarede i skarpe vendinger ægtepar mod at lade Djævelen trænge ind i og ødelægge deres ægteskab. Der var tale om en oversættelse af en tysk bog, og den sluttede sig tæt til to andre “djævlebøger”, som kort før var blevet oversat til dansk og trykt af Hans Vingaard. Dels En Formaning oc Atuarsel om den leppede oc forkludede Hosedieffuel, som er opuect mod al Tuct oc Ære (1556), dels Om den store Guds Bespaattelse met Suæren oc Banden (1557), der på tysk blev kendt som Wider den Fluchteufel, altså “Imod Bandedjævelen”.
Mens den første bog gjorde Hosedjævelen ansvarlig for den uanstændige brug af en ny buksemode, de såkaldte pludderhoser, var den anden bog rettet mod den gudsbespottelige sværgen og banden, som Bandedjævelen stod bag udbredelsen af – især i hofkredse og ved militæret.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2025:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
