Det muntre køkken

Der er altid ligesom en sitren af spændt forventning, når gravemaskinen tager den første skovlfuld jord på en ny udgravning. Sådan var det også den første forårsdag i april 2003, da en undersøgelse ved rederiet A.P. Møllers hovedsæde i København tog sin begyndelse. Grunden støder op til Amaliegade og Esplanaden. Arealet var stort i forhold til de fleste byudgravninger ca 1 hektar eller 10.000 m2, og det ligger smukt placeret tæt ved vandet, mellem Kastellet og Gefionspringvandet på den ene side og Frederiksstaden på den anden. I mange år lå her en stor rødstens toldkammerbygning.

Af Lene Høst-Madsen, Rikke Kristensen

Billede

Forud for undersøgelsen var museets arkiver blevet gennemgået. Der var tidligere gjort en del fund i området, blandt andet havde Skalks redaktør Christian Adamsen som ganske ung indleveret fund midt i 1970’erne. Hovedparten af registreringerne stammer fra en tid, hvor der ikke var en arkæolog tilknyttet Københavns Bymuseum. Fundene er derfor blevet stedmoderligt behandlet; der er ikke lavet rapporter, og en stor del af fundene var ikke blevet indført i museets samlinger. Noget vidste man altså i forvejen, men stor var alligevel forundringen, da det viste sig, at grunden gemte på 2-3 m meter tykke lag af forbløffende godt bevaret affald.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2004:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.