
Det lille hus
Som det vist er almindelig bekendt, hviler vore middelalderbyer på vældige dynger af formuldet affald, men intetsteds i landet har disse lag en mægtighed som i Ribe; tykkelsen kan i bykernen nå helt op mod fem meter. Selv domkirken måtte på et tidspunkt graves fri for jord, som havde samlet sig højt op ad murene. Det voldsomme fyldlag skyldes nok blandt andet, at en del af affaldet som følge af byens fugtige beliggenhed er uforrådnet. De særlige forhold har gennem tiderne voldt Ribe mange bryderier, men museumsmanden glæder sig – for ham er affaldsdyngerne »kulturlag«, hvor der er megen ny viden om middelalderens byliv at hente. Det kan være en lidt blandet fornøjelse at grave i sådanne lag, for affaldet rummer jo også det, vi nu om dage skiller os af med ved et træk i snoren. Ikke des mindre er det netop den side af sagen, vi her vil skænke vor opmærksomhed.
Af Per Kristian Madsen

En stor udgravning var i gang nordvest for domkirken, i haven til den nuværende bispegård. Vi havde arbejdet os gennem meget fundrige lag og nærmede os nu bunden, det vil sige det urørte undergrundssand, som dog i dette tilfælde ikke var så urørt endda, eftersom der på flere steder var gravet i det. En af disse muldfyldte nedgravninger tiltrak sig vor opmærksomhed, fordi den var udtalt firkantet og med et tydeligt stolpehul i hvert hjørne (Fig. 1). Det kunne minde lidt om et af vikingetidens grubehuse, men størrelsen talte derimod, og efterhånden som tømningen skred frem, blev vi klar over, at enhver tanke i den retning godt kunne opgives. Nedefter blev jorden nemlig mere og mere gødningsagtig, og nederst lå, under et lag hvid kalk, en sammenpresset brun masse, hvis fækale karakter ikke var til at tage fejl af. Vort fund var et middelalderligt nødtørftshus, en såkaldt »hemmelighed«.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1989:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





