Det hellige kys

Midt i 1750’eme vakte en nyreligiøs bevægelse røre i det nordjyske – og måske også i resten af landet; det ved vi blot ikke noget om, da kilderne er tavse, hvad det angår. Den opstod på den frodige Limfjordsø Mors og blev af mange opfattet som usædelig. Dens medlemmer havde nemlig den skik at kysse hinanden, når de mødtes. Det vakte anstød, men forsvaredes af de implicerede med bibelord.

Af Søren Olsen

Baggrunden skal søges i den i Tyskland opståede pietistiske trosretning, som i 1700-åre-ne var blevet noget nær en statsreligion i Danmark. Pietisterne lagde vægt på fromhed og indbyrdes kærlighed, de foretrak det jævne og menneskelige frem for den lærde teologi. I 1740’eme blev nogle præster på Mors grebet af denne lære, blandt dem var Peder Radich i Lørslev-Ørding sogne. Som ung student var han blevet stærkt påvirket af herrnhuterne (Brødremenigheden), men som sognepræst brugte han i vid udstrækning den yderliggående pietismes voldsomme udtryksmåder i sine prædikener. Dette skabte en vækkelse i sognene, men gav samtidig stødet til den særprægede kyssebevægelse.

Udgave: Skalk 2002:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.