Det gamle guld og spillet om magten

I 2016 dukkede Danmarks største guldskat fra vikingetiden op på en mark i Sønderjylland nær Fæsted. Særligt to af smykkerne har givet forskerne blod på tanden til at foreslå, at guldskatten kan have tilhørt et helt særligt dynasti.

Af Lars Grundvad

Billede

Guldskatten fra Fæsteds vikingetid kan betragtes fra mange vinkler, og siden den blev opdaget i den tidlige sommer 2016 (Skalk 2017:3), har den da også været genstand for mange forskellige analyser. Senest har et studie i genstandenes designs afledt flere interessante opdagelser, som fortæller ganske meget om guldets betydning i 900-tallet, når magt skulle vindes, eller personfacader oprettes. Størstedelen af Fæstedskatten består af relativt normalt sete genstandstyper, f.eks. armringe, men især nogle af vedhængene skiller sig ud. Det er særligt to af disse, der er interessante for nærværende artikel, for begge var flere hundrede år gamle, da de blev gravet ned ved eliteresidensen ved Fæsted/Harreby. Der er tale om dels en romersk guldmønt, en såkaldt solidus, dels et halvædel­stensklædt hængesmykke (fig. 1).

Skalk 2024:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl