Det første spor

En vinterdag i 1970 så seniorsergent V. Ryhl fra Luftvåbnets Fototjeneste i Karup et usædvanligt mønster på et nyoptaget luftfotografi af landskabet vest for Køge. I det tynde snedække aftegnedes et ringformet omrids langs en svag forhøjning i marken. Nationalmuseet fik besked med en bemærkning om, at objektet »kunne minde om en vikingeborg af Trelleborg-typen«.

Af Nanna Holm og Søren M. Sindbæk

Billede

Museumsinspektør Thorkild Ramskou drog i felten for at afklare, om der var tale om et oldtidsminde eller et naturfænomen. Ved en prøveudgravning konstaterede han en tørvevold og gruber med keramik fra ældre romersk jernalder. Anlægget var menneskeskabt, konkluderede han, men »derimod har volden intet med vikingetid at gøre«. Da volden ved eftersyn i marken ikke virkede ganske cirkulær, blev tanken om en ukendt trelleborg lagt på hylden (se Skalk 1992:1).

Det ville dengang have krævet en langvarig og meget kostbar udgravning at få klarhed over det store voldsted, men siden har arkæologerne fået nye redskaber. I 2013 vendte Aarhus Universitet og Danmarks Borgcenter tilbage og gennemførte med hjælp fra universitetet i York en magnetometeropmåling. Under jordoverfladen afslørede opmålingen et perfekt cirkelformet omrids med en diameter på 145 m. Med magnetometerkortet var det i sommeren 2014 muligt at anlægge nogle små, men præcist udvalgte udgravningsfelter.

Udgravningerne har afsløret en træbygget borg med svære porte, svarende nøje til mønsteret fra trelleborgene. Borgen ligger på Vallø Stifts jorde. De kommende års undersøgelser vil vise, hvilken historie dette voldsted Vallø Borgring har at fortælle.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2014:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.