
Det er svært at spå
Til alle tider har der levet mennesker, der mente at kunne se ind i fremtiden, og de har haft – og har vel stadig -deres mere eller mindre troende publikum. I sidste halvdel af 1800-årene optegne-de folkemindesamleren Evald Tang Kristensen på sine rejser rundt i landet en række spådomme om Danmarks fremtid; de udkom på tryk 1893 i hans storværk »Danske Sagn«. Kilden til disse forudsigelser opgives af flere meddelere at være en dame ved navn Sybille – åbenbart en forvanskning af Sibylle, navnet på mytologiske spåkvinder med hjemsted i Middelhavslandene, men velkendte også i den kristne verden. Lad os for morskabs skyld tage den danske Sybille til eksamen, det vil sige konfrontere hendes forudsigelser med virkeligheden, som vi nu mere end hundrede år efter ved, at den blev.
Af Harald Andersen

En del af spådommene kan uden videre frasorteres, da de bevæger sig på det overnaturlige plan; det gælder således alle historierne om Holger Danskes genkomst i nødens stund (se Skalk 1999:6). Men der er nok endda. Langt de fleste forudsigelser angår Jylland, og her spiller stormflod og sandflugt en væsentlig rolle. »Man skal komme til at fiske torsk mellem Lyngbjerg Bakker i Sir«. Sir Lyngbjerge ligger ved Holstebro, altså langt fra havet. »Der skal komme en tid, da vandet skal stå så højt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum Kirketårn«. Håsum Kirke i Salling ligger højt. Om flere mindre søer hedder det, at de vil blive tørlagt, og det er faktisk gået i opfyldelse, hvad man måske nok har kunnet forudse omkring 1890.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2002:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Rapport fra en 10-årig

Tordenguden

Museerne og turismens vogn

Barfodsfund

