Der Böse Hammer

»Vort bedste og tillige mest nationale søværn« skrev geografen Edvard Erslev 1855 om kanonbådene, sikkert med tanke på krigsårene 1807-14, hvor de armerede rofartøjer havde gjort en bemærkelsesværdig indsats. Det var nok lidt store ord. (Fig. 1). Veteranbådene fra Englænderkrigen var i 1830'erne blevet udskiftet med nye kanonjoller og -chalupper, og de spillede en vis rolle under den første slesvigske krig, men da de 1864 igen kom i ilden, var de stærkt forældede - for intet at regne mod en moderne krigsmaskine som panserskibet Rolf Krake. Deres medvirken i kampene er også en ganske lille detalje, udspillet længst nede mod sydvest, i vadehavet. Netop her havde de gamle krigsfartøjer, som for længst burde være sendt på museum, stadig en mulighed for at gøre sig gældende - og gjorde det, ikke mindst takket være deres leder, den energiske og opfindsomme kaptajnløjtnant O. C. Hammer.

Af H. N. Garner

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.