
Den vestjyske borg
Rundt om i Danmark ligger der hundreder, hvis ikke tusinder, af bopladser fra ældre jernalder. Ofte ligger de blot 1-2 km fra hinanden. De er lette at finde, for i den bare muld kan man let se op-pløjede ildsteder og lergulve, stensamlinger og masser af lerkarskår. Hvert år dukker nye pladser op forud for anlæggelsen af motorveje samt bolig- og industriområder. Bopladserne ligner hinanden, men størrelsen og antallet af samtidige gårde varierer, ligesom der synes at være regionale forskelle, når det gælder tilstedeværelsen og placeringen af hegn. I Vestjylland er bebyggelserne som regel udformet enten som en indhegnet gruppe af tætliggende huse, eller som mere spredtliggende, separat indhegnede gårde. Hegnene om disse landsbyer og gårde virker harmløse og har vel blot skullet beskytte husene mod at blive ødelagt af husdyrene, når de afgræssede markerne nær bebyggelsen.
Af Palle Eriksen, Per Ole Rindel
Læs artikler 1957-2015 Bliv digital abonnent
Læs alle artikler 1957-d.d. Læs artikel
10 kr.
Udgave: Skalk 2005:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.