Den vandrende antikvar

Manden var oldforskeren Martin Friedrich Arndt, som i sit liv virkede som botaniker, antikvar, filolog, numismatiker og tegner, men gjorde sig mest bemærket som runolog. Han var en stolt særling, selvbevidst, nidkær og påtrængende i sin søgen efter alt gammelt.

Arndt var født i Altona 1773, studerede i Göttingen og rejste i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Italien, før han 1797 blev ansat som elev ved den botaniske have i København. Hans interesse var imidlertid blevet vakt for oldtidsminder og de islandske sagaer, og snart tilbragte han det meste af sin tid i den arnamagnæanske samling på Universitetsbiblioteket. 1798 blev han sendt til Finmarken i Nordnorge for at studere landsdelens flora og indsamle frø og planter, men benyttede lejligheden til samtidig at undersøge oldtidsminder. Han blev ganske tabt for runemindesmærker, stensætninger, gravhøje, kirker, gravminder, gamle dokumenter og mønter m.m. Arndt helligede sig nu helt studiet af alt antikvarisk; særlig runemindesmærkerne blev genstand for hans utrættelige og ihærdige undersøgelser. Han gennemrejste til fods Danmark og de øvrige nordiske lande 1799-1805 og foretog siden mange rejser rundt i Europa – altid til fods, hvilket skaffede ham tilnavnet »den vandrende antikvar«. I hans udrustning savnedes aldrig papir, blyant, lineal og passer – uundværlige hjælpemidler ved opmåling og granskning af de kære mindesmærker. (Fig. 1)