Den syvende søn

Den 11. juni 1843 bragte Fyns Stiftstidende et forarget læserbrev, som man havde modtaget fra en indsender i Kærby ved Middelfart: »Vi have her i den sidste tid oplevet en begivenhed, som vistnok længe vil blive i de flestes erindring. Hver torsdag indfinder sig her en bondedreng, efter sigende hjemmehørende ved Assenskanten, som med overtroiske midlers anvendelse, for eksempel korsets betegnelse, gnidning med hellig jord (kirkegårdsjord) og så videre påtager sig at helbrede lægelige og ulægelige sygdomme. Sidste torsdag var her vistnok langt over hundrede patienter samlede for at konsultere denne mirakeldreng. Det var ikke uden interesse at betragte den spænding af håb og frygt, som malede sig på disse menneskers ansigter, da den u-anselige Torsdagsdoktor henover middag kom kørende ned ad gaden. Alle ilede nu til stedet, hvor han tog ind. Nogle syge bares, andre ledtes, og enkelte, som havde slagtilfælde, blev overvældede af disse, så de lå midt på gaden og våndede sig i de skrækkeligste konvulsioner. Men hvad der mest må forbavse, er den øjensynlige tillid, som denne for alle indvortes og udvortes kriterier blottede læge allerede har opnået. Det hændte sig nemlig, at han blandt de syge erklærede enkelte for uhelbredelige. Og det er vist, at en dødsdom fra Højesteret ikke kunne virke mere sønderknusende på de ulykkelige, som nu under gråd og veklage forlod det sted, som de fulde af håb og tillid havde betrådt. Drengens evne til at gøre undergerninger hidrører efter hans egen fortælling derfra, at han er sine forældres syvende søn, født på den syvende dag, i den syvende måned«. Læserbrevet mundede ud i en beklagelse af, at overtroen endnu var så stærk blandt menigmand, og sluttede med en opfordring til myndighederne om at skride ind over for denne bedrager.

Af Gustav Henningsen

Billede

Og myndighederne var ikke sene til at reagere. Tre dage efter skrev selveste arveprinsen, den senere Frederik 7., til Fyns stiftamtmand for at henlede hans opmærksomhed på sagen og vedlagde et eksemplar af avisen. Stiftamtmanden skrev straks videre til herredsfogeden i Middelfart og på-lagde ham at anholde og forhøre den formastelige bondedreng. Men herredsfogeden havde for længst taget affære, allerede om mandagen den 10. juli, altså dagen før læserbrevet var i avisen, havde han sendt besked til sognefogeden i Asperup om at anholde Torsdagsdoktoren, næste gang han indfandt sig. Torsdag den 13. begav sognefogeden sig derfor til Kærby, hvor der efterhånden samledes en folkeskare på over 200 mennesker; nogle var kommet rejsende helt fra den anden side af Lillebælt for at søge hjælp hos den »kloge« dreng. Men de måtte alle vente forgæves. Om aftenen rapporterede sognefogeden tilbage til herredsfogeden, at han havde ventet på drengen fra »om formiddagen klokken 10 til om eftermiddagen klokken 8, men han kom ikke til Kærby den dag«. I sin tilbagemelding forklarede sognefogeden, at aktionen nok var mislykkedes, fordi der i mange dage var gået rygter om, at Torsdagsdoktoren skulle anholdes, hvilket let kunne være kommet ham for øre. Der er imidlertid også en anden mulighed. Vi ved, at det unge menneske, der til daglig var tjenestedreng hos en bonde i Blangstrup, Turup sogn ved Assens, af sin husbond blev gjort opmærksom på, at han var kommet i avisen. Dette må i sig selv have været advarsel nok.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1987:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.