Den rødskjoldede

Hvor Thorkil fik dette tilnavn, kan vi kun gisne om, men formentlig var der noget i hans fremtoning, som stak ud. Måske var han en lang og mørk person – eller ligefrem beskidt. Selv om sådan et navn kan lyde mærkeligt i vores ører, var han ikke ene om at bære dette navn. Det findes også i den islandske Landnámábok og på en svensk runesten fra vikingetiden. Navnet kan næppe opfattes som noget fornedrende, eftersom Thorkild selv bruger navnet på den sten, som han lod rejse.

Et andet forbavsende tilnavn møder man på runestenen i Rønninge Kirke lidt sydøst for Odense. Stenen er rejst til minde om Elev, som ifølge indskriften var sun Asgauts Rauđumskialda, dvs. søn af Asgot med det røde skjold. Her ser det ud som om personens tilnavn igen refererer til en genstand – et skjold. Røde skjolde er i den oldnordiske litteratur ofte symboler på strid. I et Eddadigt om Helge Hundingsbane (halvbroder til Sigurd Fafnersbane) indledes en lang ordstrid mellem Gudmund og Sinfjotle med at Sinfjotle kaster det røde skjold op i skibets rå. Mange har derfor ment, at Asgot ikke fik sit tilnavn, fordi han ejede et rødmalet skjold, men fordi han ganske enkelt var en stridslysten herre.

Ligesom Thorkil i Sporup var Asgot ikke ene om at bære sit tilnavn. I toldregnskaber, som opregner de skibe, som i begyndelsen af 1300-årene anløb havnebyen Lynn i Norfolk på Englands østkyst, optræder to nordmænd, som synes at have båret et lignende tilnavn, Skjald(ar)-rauđr, som også betyder »med rødt skjold«. Her handler det ikke om krigere men om skibs­førere og handelsmænd, som næppe har haft nogen grund til at bære rødmalede skjolde eller til at være overdrevent aggressive.

Spørgsmålet er derfor, om Rauđumskialdi og Skjald(ar)rauđr har en anden betydning, end man hidtil har ment. Selv om ordet skjold indgår i navnet, behøver det ikke at henvise til forsvarsvåbnet – men i stedet til noget, som havde skjoldets form. I oldnordisk, ligesom i dag, kan ordet også have betydningen plet. Ordet skjaldhvalr betegner således en hval med plettet skind. På dansk kendes tillægsordet rødskjoldet, f.eks. om køer med store røde pletter på hvid bund, men også om mennesker med farveforandringer i huden.

Antagelig er det sådan, at tilnavnet på Rønningestenen skal opfattes. Asgot var næppe kendt for at have ejet et pragtfuldt, rødmalet skjold eller for at have været specielt stridslysten, men for at have en stor rød plet på sin hud. Det er nærliggende at tænke på et større modermærke af den slags, som på svensk kaldes eldsmärke (naevus flammeus), på dansk undertiden portvinsplet(!). I svensk folketro mente man, at sådan et mærke kunne opstå på barnet, hvis moderen blev skræmt af ild under graviditeten, og man har sikkert haft mange forestillinger om sådanne mærker i fortiden.