Den rejsende kirke

På Det Kongelige Bibliotek i København ligger en tegning dateret 15. august 1845 og forestillende en middelalderlig norsk trækirke. Skitsen er udført af Ole Jørgen Rawert, en fremtrædende person inden for industri, økonomi og bygningskonstruktion i første halvdel af 1800-årene. På tegningen har Rawert skrevet: ’’Kirken i Brückeberg i Kjæmpebjærgene, hidflyttet fra Wang i Norge”.

Af Peter Pentz

Billede

Vang ligger ca 170 km nordvest for Oslo, i Valdres, Oppland Fylke. Kirken her er i dag en stenbygning; den stammer fra 1839, og det er altså dens forgænger, som nu står i Polen. Historien bag kirkens rejse fra Vang i Norge til Brückeberg i Riesengebirge (Kæmpebjergene, som Rawert kalder dem) er følgende: I 1830’eme var den gamle trækirke blevet for lille til sognet; dets befolkningstal var steget markant, og bygningen var i øvrigt også så brøstfældig, at en bekostelig restaurering stod for døren. Efter mange spekulationer og diskussioner besluttede man, at der skulle opføres en ny og større kirke. Det var ingen billig sag, og da økonomien i sognet ikke var for god, fik man den idé at sætte den gamle kirke på auktion og sælge til den højstbydende. Interessen for fortidsminder var stigende i datidens Europa, så tanken var ikke urealistisk.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2002:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.