Den øde kirkegård

Størsteparten af kirketomterne er gennem årene blevet lokaliseret og mere eller mindre grundigt undersøgt. Mange af dem er angivet på Resens Viborgkort fra 1677, og her finder vi også Skt Mikkelskirken, som formentlig var en af de tolv, og som er emnet for denne artikel. Den var sognekirke, men er på kortet placeret uden for byporten, hvad der har undret mange – ja nogle har ligefrem ment, det måtte bero på en fejl. Men Resen var rigtigt underrettet, det finder vi en slags bekræftelse på allerede i de middelalderlige omtaler. Første gang Mikkelskirken nævnes er i et dokument fra 1159, og selv om vi kun kender indholdet i referat, fremgår det, at den i 40 år har tilhørt kannikerne i Viborg, men nu efter biskop Niels’ ansøgning og med hele menighedens billigelse er givet til de fattiges hospital. Den næste notits af interesse i denne forbindelse er lige ved 300 år yngre, den omtaler en hr Peder Mathisen som forstander i Skt Jørgens Gård og præst til Skt Mikkels sogn. Skt Jørgensgårde var fællesnavnet for middelalderens spedalskhedshospitaler, der af hensyn til smittefaren blev placeret uden for og i passende afstand fra byerne. Den i Viborg – sikkert identisk med »de fattiges hospital« i den ældre kilde var i så henseende ingen undtagelse (Fig. 1). Den nære forbindelse mellem kirke og hospital gør det rimeligt, at også den første lå uden for byporten.