Den magiske midsommer
Folkekulturen kender ikke til grænser, hvilket de europæiske midsommerskikke er et godt eksempel på. Fra Island til Balkan, fra Skandinavien til den Iberiske Halvø, fra Bretagne til Ural – overalt finder vi forestillingen om midsommernattens magiske kraft og folkeskikke knyttet til ilden, vandet og de vilde planter. Herhjemme er skikkene for det meste gået tabt og kendes nu kun fra historiske optegnelser, men tilsvarende skikke kan man endnu opleve andre steder i Europa. For eksempel var det på Midtsjælland i første halvdel af 1800-årene skik at flette store halmhjul, som man satte ild til og trillede ned ad bakkerne sankthansaften. Sådanne solhjul, som de bliver kaldt, kan man stadig opleve visse steder i Tyskland, Frankrig og England.
Af Gustav Henningsen
Som et andet eksempel kan nævnes en optegnelse af Evald Tang Kristensen om »majning« af huset sankthansaften. Det er en barndomserindring fra Store Arden i Himmerland, fortalt af en kvinde født omkring 1840: »Jeg tjente som barn oppe ved Anne Uttrups i Storgården. Da så Sankt Hans aften kom, så siger hun til mig om eftermiddagen, at jeg skulle gå ud og plukke de gråbynker, der stod udenfor, og så sætte én over hver dør. Og jeg skulle samtidig sige:
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2006:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
