Den kongelige dåbsfest

Frederik og hans kusine Sofie af Mecklenborg var blevet gift på Københavns Slot 20. juli 1572. Der var 800 bryllupsgæster til den store begivenhed mellem den 38-årige konge og den blot 14-årige brud, der som enebarn beholdt en tæt kontakt til sine forældre på Güstrow syd for Rostock. Sofies mor, hertuginde Elisabeth af Mecklenborg-Schwerin, var hos sin datter ved forløsningen den 12. december 1574, som det var skik på den tid. Også Sofies far, hertug Ulrik, opholdt sig på Skanderborg.

19. december 1574 sendte kongen indbydelse til 44 navngivne adelsmænd til at møde med deres hustruer og disses jomfruer på Skanderborg Slot lørdagen den 22. januar, da kongen den næste dag vil lade sin nyfødte datter kristne og gøre sin hustrus kirkegang.

Kongens gæsteliste omfattede især den jyske adel, men ingen udenlandske fyrster. Ud over rigshofmester Peder Oxe var der kun tre gæster fra Sjælland, fire fra Fyn og to fra Skåne. Elleve var lokale fra området omkring Horsens og Vejle med dominans af Rosenkrantz-familien, de øvrige kom fra alle egne af Nørrejylland.

De mandlige gæster var først og fremmest det samlede rigsråd på 16 personer fra Danmarks fremmeste, adelige familier, hvortil kom de mest indflydelsesrige og kongens nærmeste rådgivere, nemlig rigshofmester Peder Oxe og rigsmarsk Holger Rosenkrantz. Frederik 2.’s rigsråd bestod i øvrigt fortrinsvis af de mænd, der havde udmærket sig under og efter Syvårskrigen.

De fjorten indbudte faddere var fordelt på seks mænd og otte kvinder, hvoraf to var enker. Af de mandlige faddere var de fire rigsråder. Blandt fadderne var alle dele af landet repræsenteret: en fadder kom fra Skåne (Gregers Truidsen Ulfstand), en fra Sjælland (Erik Ruds hustru Anne Hardenberg) og en fra Fyn (Jørgen Lykkes hustru Beate Brahe). De øvrige ti faddere var jyske adelsmænd og -kvinder, hvoraf to var fra lokalområdet (Holger Rosenkrantz’ hustru Karen Gyldenstierne og Peder Skrams Elsebeth Krabbe).