Den kloge kone i Reerslev

En husmandskone, Ane Katrine Jakobsen, som var født i 1826 og boede i Buerup, har fortalt om den kloge kone i Reerslev. Som ung tjente Katrine sammen med en broder til den kloge kone i Reerslev – Emanuel hed han. En helligdag var han gået til Reerslev for at besøge søsteren. Længe efter at han var gået, var Katrine ude at gøre rent i hans kammer. Medens hun var i færd med det, kom et par af hendes husbonds børn derud. De fik øje på et stykke brunt sukker, som karlen havde liggende oppe på en hylde. Børnene tiggede Katrine om at give dem et lille stykke af det, og det gjorde hun også. Dagen efter siger karlen pludselig til hende: »Katrine, du tog jo af mit sukker i går«. Pigen svarer: »Ja, det gjorde jeg også. Men hvor ved du det fra? Når du var i Reerslev, kunne du da ikke vide det«. »Nej men det kunne min søster. Hun sagde til mig: nu er pigen ude at rede din seng, og nu tager hun af dit sukker«. – »Men jeg skulle rigtignok siden efter«, sagde Katrine, da hun fortalte historien, »nok vogte mig for at røre nogen af Emanuels sager«.

Af Karoline Graves - Litt: Ved Halleby Aa. Optegnelser af Karoline Graves. 1921, 1942, 1978.

Billede

Efter at Katrine var blevet gift og bosat i Buerup, var hun selv en gang henne hos den kloge kone for at søge råd, fordi hun ikke kunne få smør. »Ja, du husker vel nok«, sagde den kloge kone, »hvem der var inde i stalden forleden dag«. Katrine kom da til at tænke på, at en nabokone en dag var kommen ind, mens hun gik og fodrede køerne, så hun indrømmede, at det huskede hun nok. »Ja, og hun klappede den ene af køerne,« vedblev den kloge kone. Også dette måtte Katrine indrømme. Hun havde jo nu fået at vide, hvem der voldte skaden, så hun kunne forebygge, at sådanne personer kom i nærheden af kreaturerne.

Periode: Nationalstat (1849 til 1915)

Udgave: Skalk 2007:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.