Den hvide doktor

Med 1800-årenes sværmen for det romantiske fulgte interessen for fortiden. Medvirkende var tabet af guldhornene og erkendelsen af, at gravhøje og storstensgrave var bygget af og for mennesker. Samlinger anlagdes, en af dem af Axel Frederik Lassen, som med et uafsluttet medicinstudium virkede som feltlæge og bataljonskirurg. Efter krigen fortsatte Lassen resten af livet med at praktisere, skønt han af fagkyndige ansås som kvaksalver. I fem år havde han dog midlertidig tilladelse, som blev inddraget efter en katastrofal fejl.

Af Mogens Bo Henriksen

Lassens praksis blev især udført på Nordvestfyn. Egen husstand fik han vist ikke, men tog ophold hos sine patienter, hvor han førte sig frem med sminket ansigt. Hans forkærlighed for den hvide farve var stor, ikke mindst i valget af heste. Det gav ham sit tilnavn. Som betaling fik Lassen ikke sjældent oldsager, hvilket var patienterne en nem betaling. Samlingen voksede, og han lejede et rum i en gård i Sletterød vest for Odense. Senere opførtes en tilbygning; et museum var skabt. Rygtet nåede København, og den navnkundige C.J. Thomsen bad i 1858 J.J.A. Worsaae om at se på sagen. Også Frederik 7. og grevinde Danner besøgte i 1861 samlingen.