Den halshuggede jomfru

På det sydfynske gods Nakkebølle boede adelsmanden Eiler Brockenhuus. 1584 ægtede han Anne Bille, men til parrets store sorg kunne de ikke få levedygtige børn; hele femten graviditeter førte enten til abort eller dødfødsel. For datidens mennesker var det naturligt at søge årsagen til en sådan ulykke i trolddom, og mistanken faldt på Christenze Krukow, en lavadelig dame, der opholdt sig på Nakkebølle til omkring 1592. Beskyldningerne blev dog først rejst fire år senere af to tjenestepiger på godset, Ousse Lauridses og Johanne Jenses, der selv var blevet anklaget for trolddom og nu, som det så ofte skete, lod bolden gå videre. Deres påstand gik ud på, at de før brylluppet mellem Anne og Eiler havde set Christenze måle brudesengen, slå knude på målet og gemme det hos sig – en velkendt form for forgørelsesmagi. Hertil svarede Christenze, at hun ganske rigtigt havde målt sengen, men det var sket efter brylluppet og af den ganske uskyldige årsag, at hun ville have en kopi fremstillet til sin bror. En anden anklage var værre: Ousse fortalte, at Christenze havde befalet hende at lave et barn af voks, som hun så »bar« i 40 uger, hvorefter det i al hemmelighed blev døbt i kirken med navnet Anne (det hed jo fruen, som skulle rammes) og sluttelig begravet. Det er en magisk handling, som der kendes paralleller til verden over.