Den ganske verden

Comeniusfamilien tilhørte brødremenigheden i Böhmen-Mähren, og her voksede Johann Amos op. Efter et teologisk studium blev han i 1618, da han var 26 år gammel, ansat som præst i byen Fulnek på sin hjemegn. Her fik han tillige tilsyn med skolen, et arbejde, der interesserede ham meget og inspirerede ham til at skrive en række lærebøger; Comenius var overordentlig produktiv, han nåede livet igennem at udsende henimod 100 skrifter. Imidlertid brød Trediveårskrigen ud, den gik hærgende over de europæiske lande og nåede også til Fulnek, der blev plyndret og brændt af de kejserlige tropper. Den protestantiske menighed landsforvistes og med den Comenius. Efter nogen omflakken slog han sig, 1628, ned i Polen, hvor han blev en årrække, og hvor hans pædagogiske ideer udkrystalliseredes. 

Hans skolesystem var en firdelt opbygning: moderskolen, modersmålskolen, latinskolen og akademiet – hvert trin af seks års varighed. Det, Comenius kalder moderskolen, er ikke nogen egentlig skole, men et udtryk for barnets første seks år i hjemmet; han indså, at de er af afgørende betydning for dets senere udvikling og prøvede med råd og anvisninger til forældrene at fremme en hensigtsmæssig opdragelse (Fig. 1). I modersmålskolen, som er næste trin, og som altså går fra barnets syvende til dets tolvte år, skal hånd og tunge, forestillingsevne og hukommelse opøves; til denne skole mente Comenius, at alle børn burde have adgang, uanset køn, stand og formue – et helt nyt synspunkt på den tid. Så følger latinskolen (trettende til attende år), hvor sprogstudierne er kommet til, uden at realundervisningen dog af den grund bør forsømmes; her udvikles forstand og dømmekraft. Og endelig er der akademiet for dem, som søger en videregående uddannelse. Comenius indså, at anskuelighed letter forståelsen – tingene, ikke ordene, skulle derfor være udgangspunktet for indlæringen; det blev et hovedprincip i hans pædagogiske teori. I øvrigt mente han, at undervisningen burde foregå i lyse, luftige lokaler, og at der til skolerne skulle være legepladser og haver. Blandt hans talrige skrifter kan nævnes »Skolen som leg« og »Sprogets åbne dør«, den sidste med opskriften på en ny form for sprogundervisning, hvor de grammatiske regler er skudt i anden række, og teksterne har fået jordforbindelse.