Den folkelige Danmarkshistories fødsel

I løbet af 1600-tallet slår læsefærdigheden stærkt igennem i brede kredse af det danske folk. Det store skattemandtal fra Sjælland 1645 viser os, hvor rige muligheder der var for at opnå en vis boglig uddannelse, især i købstæderne. Foruden de mange latinskoler, der hidtil har fået mest omtale i litteraturen, havde i hvert fald de større købstæder danske skrive- og regneskoler, hvor unge mennesker kunne lære handelskorrespondance og bogholderi, næsten som til en højere handelseksamen. Men dertil kom talrige privatlærere, af hvilke mange blot gav elementærundervisning (»forskole«), mens andre kunne være højt specialiserede undervisere i fremmedsprog.

Af Troels Dahlerup

Op til dette århundrede var al undervisning underlagt kirkeligt tilsyn, og det er følgelig en provstevisitatsbog, der fortæller os om undervisningsmulighederne i Helsingør i 1620’erne. Ved siden af stadens latinskole fandtes en halv snes privatlærere; og da de skulle leve af skolepengene, gav byen ligefrem kommunalt tilskud, for at også fattigfolks børn kunne få en nødtørftig undervisning. Så kan vi vælge, om vi vil tro, at stadens vise fædre ønskede at fremme lærdommen, eller at de snarest anlagde »kriminalpræventive« betragtninger. Allerede 1562 forlangte byrådet, at unge mennesker enten skulle sættes i lære eller gå i skole, det vil sige, at de i hvert fald ikke måtte gå og drive på gaden.

Udgave: Skalk 1986:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.