
Den falske hornblæser
I 1849, midt under den første slesvigske krig, udkom ”Den lille Hornblæser”. Digtet, af H. P. Holst, både ramte og forstærkede en patriotisk folkestemning. Sammen med den menige danske soldat ’’landsoldaten” blev ”Den lille Hornblæser” et symbol, og både han og hornblæseren blev efter krigen foreviget i statueform.
Af Torsten Friis

720 vers skrev Holst om den 13-årige Nyboderdreng. Trods sine forældres bønner lader han sig hverve som hornblæser, for ’’kongen trænger til os alle sammen”. Hans kaptajn falder med dragen sabel i spidsen for sine folk, men den lille hornblæser redder situationen ved at blæse til angreb. En kugle går gennem hans frakke. Hullet kan dog nok repareres, så ”vær ikke vred”, skriver han til mor derhjemme i Nyboder. En døende fjende tager han sig af, læser op for ham af Evangeliet, og oprøreren dør i vished om, at ”en dansk og trofast hånd” vil lukke hans øjne. I slaget ved Slesvig redder vor helt atter en kritisk situation. Han griber trommen og slår ’’avancer”, da tamburen falder. Men ak: en kugle går gennem trommen, en anden gennem hånden, han bliver ramt af en hestehov og taget til fange. Efter at have overbragt den døende oprørers afskedsord til den tysksindede familie, lykkes det den lille hornblæser at flygte.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2001:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





