Den engelske forbindelse – Egenvangskatten fra Bornholm
Nichlas’ forældre var skeptiske, da deres 15-årige dreng kom hjem og fortalte, at han ønskede sig en metaldetektor. Nichlas havde besøgt Bornholms Museums udgravning ved det nærliggende Ahlesminde, hvor der i 2014 blev fundet en vikingeskat (se Skalk 2014:4), og hans interesse for metaldetektorarkæologi var blevet vakt. Onsdag den 11. november 2015 blev hans ønske opfyldt, og allerede førstkommende weekend skulle den nye detektor afprøves på familiens mark. Efter blot en times afsøgning var der bid. Blot 50 m fra hjemmet, fandt Nichlas et stykke metal, som han ikke var helt klar over, hvad var. Helt efter bogen blev fundstedet markeret, og et foto af fundet blev lagt på facebooksiden Bornholm rundt. Det fik et par af de mere erfarne bornholmske detektorarkæologer op af stolene, for der var tale om et stort stykke af en sølvarmring fra vikingetiden. Med hjælp fra den rutinerede detektorfører Klaus Thorsen blev området omkring det markerede fundsted afsøgt med et par lidt mere fintfølende detektorer. Dagens resultat var ikke mindre end 27 mønter og 7 stykker sølv, og der var nu ikke længere tvivl om, at Nichlas havde fundet en vikingeskat. I de følgende dage deltog flere detektorførere, mens arkæologer fra Bornholms Museum sørgede for indmålingen af de 118 sølvgenstande, der blev fundet.
Af Gitte Tarnow Ingvardson og René Laursen
Allerede den følgende uge foretog Bornholms Museum en undersøgelse af fundstedet. Ved sådanne »skattegravninger« fjernes pløjejorden i tynde lag af en gravemaskine, og mellem hvert lag bliver der gået flittigt med metaldetektor. Alle fund bliver herefter indmålt, således at arkæologerne efterfølgende kan få et overblik over fundspredningen. Selv om sølvgenstandene lå meget samlet i pløjelaget, blev skattens præcise nedgravningssted ikke fundet. Marken havde tidligere huset en motocross bane, og det er muligt, at de tempofyldte aktiviteter havde flyttet skatten fra sin oprindelige plads. En lille udgravning på stedet viste, at skatten var deponeret omkring en hustomt, der, ud fra fund af såkaldt Østersøkeramik i stolpehullerne, formentlig skal dateres til Vikingetiden. Det er dog på nuværende grundlag vanskeligt at fastslå, om skat og hustomt reelt er samtidige.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2016:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
