Den ældste dansker skifter køn

Den 1. april 2017 udsendte Odense Bys Museer en pressemeddelelse med oplysning om, at det ældst kendte menneske fra Skandinavien havde skiftet køn! Siden skeletdele var fundet i Grøftebjerg Mose ved den vestfynske landsby Koelbjerg i 1941, havde mennesket været kendt som Koelbjerg-kvinden, men nu var det pludseligt blevet til Koelbjerg-manden. Stor var skepsis fra de mange journalister, som kontaktede museet – for var det nu en af de mange aprilsnarre, som medierne er fyldt med på denne dato? Nej, det var det ikke – men datoen var helt bevidst valgt for netop at nære denne mistro, og derved skabe opmærksomhed omkring denne nye og skelsættende opdagelse.

Af Mogens Bo Henriksen og Jesper Hansen

Billede

Foto: Anders Fischer.

Skelettet i mosen

Besættelsestidens brændselsmangel førte til omfattende tørvegravning i de danske moser, og da Koelbjerg-skelettet blev fundet i mosen ved Koelbjerg, blev museet i Odense straks kontaktet. Arkæologer og geologer rykkede ud og lavede en mindre undersøgelse. Ved den lejlighed blev der udtaget pollenprøver af de tørvelag, som skelettet var fundet i, og efterfølgende analyser afslørede den lokale vegetationshistorie fra istidens slutning og fremefter.

Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)

Udgave: Skalk 2018:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.