Degradring
Et lille massivt sølvhoved med fint markerede træk kiggede nysgerrigt op på sin finder for mere end ti år siden. Det usædvanlige fund blev gjort på Sydøstfyn i en rig jernalderbygd, som vil være læserne bekendt (senest Skalk 1995:1). Stedet ligger i en central del af Gudme-bebyggelsen, hvor der er fremkommet mere end 2000 metalgenstande, foruden et antal skattefund.
Af Peter Vang Petersen
Sølvhovedet, som blot er 1,7 cm højt, er tydeligvis blevet skilt fra resten af figuren med vilje, og der er ingen tvivl om, at det er et romersk arbejde. Den lille mand indtog snart sin selvfølgelige plads på dette blads forside (se Skalk 1986:3).
Meningerne om romerens identitet var delte, men fremstillingsteknik og stilmæssige træk pegede på 200-årene efter Kristus. En bestemt barnekejser blev bragt i forslag, mens andre vægrede sig ved at sætte miniaturehovedet i forbindelse med en kendt person. Der synes under alle omstændigheder at være tale om toppen af en lille statuette.
En nøjere betragtning af hovedet viser spor af slid flere steder, særligt på næsen. Det var ikke let af forstå, hvorledes en statuette skulle blive slidt på denne måde, men på den anden side kunne sliddet jo være tilkommet efter parteringen. Ved gennemsyn af et gammelt tidsskrift dukkede der uventet oplysninger op om et bulgarsk skattefund med smykker og bordservice af sølv. Én genstand tiltrak sig opmærksomhed: På en rund sokkel troner en velnæret lille dreng, vel en tre-fire år gammel, som holder en hundehvalp ind til sig. Ligheden med vort fund er vel ikke total, men dog så stor, at Gudme-hovedet må have siddet på en tilsvarende figur.
Den bulgarske romerdreng ligner en pynteting, men figuren er hul og soklen perforeret. Der er tale om brugskunst, og mon ikke det slidte Gudme-hoved stammer fra et lignende stykke fornemt romersk sølvtøj - en peberbøsse. (Fig. 1)
Fig. 1. Romersk peberbøsse fra Nikalajeva-skattefundet, Bulgarien. - Efter Filow 1914.
