De velbehagelige vurderingsfolk

Det havde været et godt kald, for Viby sogn (med annekssognet Tiset) var stort, og der var mange bønder til at levere tiende. I stalden stod syv køer, en tyr og fire stude i deres båse og i hestestalden desuden syv heste til at trække plov og vogn. Dyrene skulle selvfølgelig fodres, og der skulle muges hver dag, også selvom præsten var død. Hans hustru Anne Lucie var død året forinden, men parrets datter (af samme navn) på kun to år var sat i pleje hos bedsteforældrene i præstegården i Vadum, Vendsyssel. Tjenestefolkene fortsatte deres dagligliv på Viby Præstegård, så alt var klar til efterfølgeren.

Skiftefolkene fra Ning Herreds provsti gik i gang og mødte frem næsten hver dag. Der var meget at registrere, alene studerekammerets 173 bøger skulle noteres op med fulde titler, så de 24 ark papir (1 bog) blev hurtigt brugt. Der blev sendt bud ind til købmand Kaarsberg i Aarhus efter mere, men det var på ingen måde det eneste forbrug, som skiftefolkene havde. Hr. Kaarsbergs regning er bevaret, og her får vi en interessant mulighed for at kigge skiftefolkene over skulderen i deres arbejde. Det krævede tilsyneladende betydelige mængder af kaffe, te, tobak samt ikke mindst fransk vin og brændevin for at få gennemført den skifteforretning. Ikke mindre end 29 gange måtte købmanden levere nydelsesmidler til skiftefolkene (se listen på bladets bagside).

Den første levering bestod ud over papiret og låsene af kandis, te, kaffe og hjortetak (raspet hjortetak blev brugt til at klare den grumsede kaffe med) samt fire potter fransk vin og to potter af den gode franske brændevin. To dage senere var der brug for tobak og mere sukker, og dagen efter igen endnu fire potter fransk vin samt en potte brændevin. Og sådan fortsatte det. I løbet af de fem måneder, skiftesagen varede, brugte man 108 sider skrivepapir, 60 potter fransk vin, tre et halvt pund kaffe og syv et halvt pund tobak med tilhørende kridtpiber. Plus brændevin, sukker og te.

Købmandsregningerne indeholdt enkelte gange også sager, som køkkenpigerne havde brug for i deres daglige arbejde. 14. december blev der leveret en skæppe salt til den forestående juleslagtning – der var 21 grise i svinestien, så flæskekød kom man ikke til at mangle. Flere gange blev der købt humle til ølbrygningen, og 31. januar skulle der bages af et pund hvedemel samt rosiner, kanel, kardemomme, nelliker og korender. Enkelte gange dukker fisk op på regningen, et lispund gråsej (ca. 7,9 kg), der muligvis blev saltet ned med det indforskrevne store salt, som må betyde groft salt. Langt hovedparten af indkøbene var dog nydelsesmidler, som temmelig sikkert ikke var tiltænkt tyendet, men boets vurderingsmænd.