De synger under staldene

Med fundet gik det iøvrigt sådan til: Den gamle staldbygning var blevet nedrevet, og nu blev grunden gravet til en ny. I en af de smalle render stødte spaden mod en flad sten, der viste sig at ligge som låg over et lerkar, en af de velkendte jydepotter. Snart var den fremme i lyset og stod – med den ene side slået ud – på den gamle stalds stenbrolagte gulv. Da krukken i sin tid blev nedgravet, tæt inden for stalddøren, må brolægningen have været brudt op, men den er atter lagt på plads. Efter hvad finderen oplyser, fandtes karret i en dybde af ca 60 centimeter – en gammeldags alen – under gulvet.

På bunden af krukken la noget mørkt grums. Det var ikke jord; stenlåget havde sluttet helt tæt, så grumset må altså være rester af noget, som var i krukken, da den blev sat ned. At gårdejer Jørgen Olesen lod det mørke stof ligge urørt og tilkaldte Esbjerg Museum, kan man ikke noksom takke ham for. Et værdifuldt fund blev derved reddet. Det kunne være ødelagt på kortere tid, end det tager at fortælle det.

En forsigtig oprensning af krukkens indhold fandt sted den følgende dag. En stump indtørret hugormeham dukkede først frem. Resten af dyret fulgte. Det lå – fastkittet til karrets bund – i en voldsom snoning og med åbent gab. Stillingen afspejler dødskampen. Hugormen er blevet sat levende ned og har lidt en kvalfuld død i det lille mørke gravkammer under staldgulvet.

At det forholder sig sådan, kan vi sige med sikkerhed, for hugormen i jydepotten er ikke noget ukendt fænomen. Vi har her at gøre med en ramhedensk offerskik, som blev praktiseret endnu i forrige århundrede i jyske hedeegne. Mindet om den er bevaret gennem en række optegnelser. Fundet fra Gunderup giver os for første gang syn for sagn.