De stygger til Holbækgaard

Til de mere fredelige egne i Danmark hører det trekantede stykke land, der bag Djurslands nordkyst strækker sig langs Randers fjord, og fra hvis nordspids man med en beskeden båd må krydse fjordmundingen til Vasehuse, for ikke at føle sig tvunget til at vende og drage tilbage ad den vej, man kom. Her ligger fjernt fra hovedvejens jag det gamle herresæde Holbækgaard og et par km herfra, i Holbæk by, kirken, der tidligere hørte under denne. Da for nogle år siden den nu afsluttede restaurering af Holbæk kirke skulle påbegyndes, måtte man skride til tømning af et lille tøndehvælvet gravkammer under koret, idet hvælvene i såvel kor som kælder slog revner. Nationalmuseet forestod optagningen af de mange kister, der rummede fjerne tiders besiddere af Holbækgaard. Et gravkammer som dette minder mest af alt om et pulterkammer, af den slags, hvor man stuver tingene mest muligt sammen, efterhånden som man mangler plads, i bevidstheden om, at man aldrig mere får brug for de ting, man har sat herind. De ødelagte kister står ovenpå og indeni hinanden, og deres oprindelige indhold er efterhånden placeret ganske vilkårligt i og uden for kisterne, der ofte mangler deres plader og våbenskjolde. De halvt bortrådnede kister står omgivet af sten og fugtig jord, der er skredet ind gennem rummets glugger. Foruden mennesker gemmer kammeret pa døde katte, rotter og mus og en lang række andre dyr, fisk og fugle, der enten har søgt tilflugt her eller har endt deres dage som føde for andre i kammerets mørke.

Af Knud Holm

Men tager vi fat på at rydde op, dukker spændende ting frem af dette dystre rodsammen, kisteplader, kårder, smykker, undertiden ting af stor skønhed, måske også skeletrester, der har noget at fortælle. Lad os derfor søge hjælp i historien og følge nogle enkelte af de her begravede.

Gravkammeret menes at være indrettet af Hans Stygge til Holbækgaard, hvis gravsten vi finder opsat i tårnrummet. Man ville derfor vente at finde hans kiste i kammeret, denne har dog ikke kunnet identificeres. Men eftersom han danner indledningen til vor historie vil vi ofre ham og hans tilknytning til stedet lidt nøjere omtale. – Holbækgaard var blandt de gårde, der som bispestolstilliggende overgik til kronens ejendom efter reformationen. 1540 overdroges den som len til Hans Mouridssøn Stygge, der fire år efter købte den af kongen. Holbækgaard var ikke det eneste len, Hans Stygge fik overdraget. Han var velanskrevet ved hove, og den yndest, han besad hos Christian lll, skriver sig, fortæller man, fra den omstændighed, at Stygge i sin egenskab af Århusbispens foged på Silkeborg slot hårdnakket modsatte sig udleveringen af slottet ved konfiskationen af kirkegodset, før han havde bispens befaling dertil. Kongen havde fængslet alle landets bisper som indledning til inddragelsen af kirkens ejendom og den planlagte verdsliggørelse af styret. Men Stygge havde vist, at han var en mand, på hvem man kunne stole, og han blev rigelig belønnet herfor. Med grevefejden i frisk erindring var det en egenskab, på hvilken kongen vidste at sætte pris. Hvor gammel Hans blev, kan vi kun gisne om, han døde i året 1568.

Udgave: Skalk 1964:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.