De stygger til Holbækgaard

Til de mere fredelige egne i Danmark hører det trekantede stykke land, der bag Djurslands nordkyst strækker sig langs Randers fjord, og fra hvis nordspids man med en beskeden båd må krydse fjordmundingen til Vasehuse, for ikke at føle sig tvunget til at vende og drage tilbage ad den vej, man kom. Her ligger fjernt fra hovedvejens jag det gamle herresæde Holbækgaard og et par km herfra, i Holbæk by, kirken, der tidligere hørte under denne. Da for nogle år siden den nu afsluttede restaurering af Holbæk kirke skulle påbegyndes, måtte man skride til tømning af et lille tøndehvælvet gravkammer under koret, idet hvælvene i såvel kor som kælder slog revner. Nationalmuseet forestod optagningen af de mange kister, der rummede fjerne tiders besiddere af Holbækgaard. Et gravkammer som dette minder mest af alt om et pulterkammer, af den slags, hvor man stuver tingene mest muligt sammen, efterhånden som man mangler plads, i bevidstheden om, at man aldrig mere får brug for de ting, man har sat herind. De ødelagte kister står ovenpå og indeni hinanden, og deres oprindelige indhold er efterhånden placeret ganske vilkårligt i og uden for kisterne, der ofte mangler deres plader og våbenskjolde. De halvt bortrådnede kister står omgivet af sten og fugtig jord, der er skredet ind gennem rummets glugger. Foruden mennesker gemmer kammeret pa døde katte, rotter og mus og en lang række andre dyr, fisk og fugle, der enten har søgt tilflugt her eller har endt deres dage som føde for andre i kammerets mørke.

Af Knud Holm