
De skævmundede folk
Blandt de mængder af folkesagn og folkeeventyr, som den store indsamler Evald Tang Kristensen reddede fra glemsel i slutningen af forrige århundrede, indtager enkelte en særstilling derved, at de hverken er sagn eller eventyr, men nærmest en slags skuespil med kun én agerende. Det er sådan en lille komedie, der er gengivet nedenfor: en tyndbenet historie, som først får mening i den rette oplæsers fremførelse – det er nemlig ikke handlingen, men fortællerens mimik, der er afgørende. Her er tale om en form for hjemmeunderholdning, som udviklingen for længst har tromlet ned.
Af Redaktionen

Der var en karl, der hed Niels, og en pige, der hed Mette. Hans mund sad sådan (fortælleren skyder undermunden til venstre) og hendes mund sådan (undermunden trækkes til højre). Hendes mors mund sad sådan (undermunden skydes frem) og hendes fars sådan (undermunden trækkes tilbage). Så falder det Niels ind, han vil hen at bejle til Mette, og han kommer da ind og siger: »God dag, Mette« (undermunden til venstre; hver gang en ny får ordet, skiftes mundstillingen).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 1996:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





