De ofrede håret

En lille gruppe, som påkalder sig særlig interesse, er i alt otte fund, som består af kvindehår og – for de syvs vedkommende – intet andet. Det største fund stammer fra Sterbygård ved Døstrup i Himmerland. Fundet blev gjort ved tørvegravning i sommeren 1927. Det består af syv tykke fletninger af menneskehår, alle udført i stram trefletning. Den længste er 78 cm lang, den korteste 46 cm. Fletningerne lå samlet i et bundt i fast tørvejord, ca. 1,2 m under mosens overflade.

Fire andre fund består også af fletninger. Antallet består af enten én enkelt fletning, som i fundene fra gården Mikkelstrup ved Lendum og fra Jerup Hede, begge i Vendsyssel, eller af tre fletninger i fundene fra Boltrupgård ved Hyllebjerg og fra Torup ved Simested, begge i Himmerland.

Et fund fra Vindumhede ved Bjerringbro består af fire sammenflettede, treflettede hårpiske. Den længste fletning er 24 cm lang, den korteste måler 14 cm. Det er et såkaldt »kærlighedsknob», som Haakon Hougen har skrevet om i Kuml 1956. Myten fortæller, at hvis en pige ville have fat i en karl, sendte hun ham en fletning, bundet sammen på denne måde. Kunne han løse knuden, giftede pigen sig med ham! Dette specielle fund fandtes sammen med et ardskær (pløjeskær) og ganske nær ved et lerkar.

Bemærkelsesværdigt er også et hårfund, som i sidste øjeblik blev opdaget i en tørv, lige før den skulle i ovnen, fra Vingmose ved Faster nær Ringkøbing (se Skalk 1961:2). Fundet består af hår, som er afskåret nær hovedbunden og er flettet sammen til én lang eller måske flere fletninger. Disse er derefter bundet op eller er snarere meget omhyggeligt oprullet i en langagtig knude eller håropsats, som er ca. 25 cm lang.