De faldt ned midt udi sommeren

Dette står at læse i den beretning, sognepræsten ved Hvidding kirke i 1638 sendte lægen og antikvaren Ole Worm, der i et rundspørge til landets præster havde udbedt sig oplysninger om sognenes mærkværdigheder. For egen regning føjer Hvidding-præsten til, at han ikke tror ret meget på det med tvilling-jomfruerne og deres spir. Det må være digtning, skriver han; i det højeste kan der vel være tale om et par tagryttere.

Kirken i Hvidding ligger ensomt og ucentralt i sit sogn yderst på en gesttange, der strækker sig ud i marsken og vadehavet ni kilometer sydvest for Ribe. Den er bygget af indført vulkansk tuf og består af korrunding, kor og skib fra 1100-tallet samt en forlængelse mod vest af munkesten opført omkring 1500. 1907-13 restaureredes kirken. Ved den lejlighed blev korrundingen muret om, og nogle nyfundne kalkmalerier, som efter restauratorernes opfattelse ikke havde deres lige fra Elben til Skagen, ryddedes af vejen. Dog udførte man før nedhugningen kopier. De viser, at der er noget om snakken.