De dødes penge

For kort tid siden modtog Skalk med posten et par småmønter – skillinger fra begyndelsen af 1800-årene – og det lyder jo ikke af så meget, men interessen stiger unægtelig, når man hører, at de er fundet på Rønne kirkegård i munden på et skelet. Fundforholdene er helt sikre, for afsenderen, J. Chr. Jensen, Rønne, har selv været med til at undersøge den gamle grav og har personligt taget mønterne ud af kraniet. I det medfølgende brev fremsætter han en formodning om fundets betydning og henviser i den forbindelse til leksikonet, hvor det oplyses, at man i det antikke Grækenland brugte at lægge et par småmønter under tungen på den døde som betaling til færgemanden Charon, hvis opgave det var at transportere sjæle over floden Styx, som skiller de levendes land fra dødsriget. Skikken med færgepengene skulle – stadig ifølge leksikonet – have bredt sig op i Mellemeuropa, men ikke til Danmark. Nu har vi altså et eksempel fra Bornholm. – Hvad er der at tilføje?

Af Holger Rasmussen

Jo, for det første må det fremhæves, at fundet fra Rønne virkelig er sjældent, og det til trods for, at det – ikke blot i Mellemeuropa, men over hele verdensdelen – har været almindelig skik at give de døde penge med i graven (Fig. 1). Også på danske kirkegårde finder man ofte mønter, når ældre gravsteder sløjfes for at give plads for nye begravelser, men alt for ofte kommer de tilfældigt op. Det hører til undtagelsen, at der – som i vort tilfælde – bliver lagt mærke til deres placering på eller ved den døde. Og det er skade, for kun gennem sådanne præcise iagttagelser kan man gøre sig håb om at nå frem til en forståelse af, hvorfor man har anbragt dem i graven.

Udgave: Skalk 1971:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.