De døde fra mosen

Et lidt makabert fund blev afgørende for forståelsen af mysteriet om de mange deponerede menneskeknogler ved Alken Enge.

Af museumsinspektør Lene Mollerup

Billede

Foto: Ejvind Hertz, Museum Skanderborg.

Før de nye udgravninger i Alken Enge gik i gang i 2012, blev menneskeknoglerne fra de tidligere udgravninger studeret på ny. En interessant opdagelse fik banebrydende betydning for tolkningen af fundområdet. Det viste sig nemlig, at knoglerne ikke blot havde spor efter kamphandling-er med skarpe og spidse våben, de havde også spor efter skære- og hugmærker samt bidemærker fra rovdyr. Dette fortalte os, at ligene formentlig havde ligget frit tilgængelige i noget tid, og at de tilsyneladende var blevet bevidst parteret, inden de blev nedlagt i søen. Et fund under den første udgravningssæson skulle vise sig at understøtte denne nye teori.

Periode: Romersk jernalder (0 til 374)

Udgave: Skalk 2026:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.