
De ældste trommer
To dybfrosne bopladser, Qeqertasussuk og Qajaa, var blandt de spor, nogle af de allerførste indvandrere til Vestgrønland for 4500 år siden efterlod sig ved Disko Bugt. Normalt ’overlever’ kun genstande af sten de mange tusinde år i jorden, men her er forgængelige materialer som træ og knogle, og endda også sjældenheder som hår, skind og fjer, bevaret. Arkæologiske udgravninger af de to bopladser i 1980’erne bragte talrige hidtil ukendte redskabsformer til veje, for eksempel harpuner og lanser, skæftede redskaber, husgeråd og sågar dele af skinddragter. Et detaljeret billede af Saqqaq-kulturens folk, som de første vestgrønlændere kaldes, tegner sig derfor efterhånden. Her skal berettes om en helt ny opdagelse, der er gjort ved en gennemgang af de talrige træstykker fra de to bopladser.
Af Bjarne Grønnow

Blandt de hidtil ubestemte træstykker fra fundene, der nu opbevares på museerne i Nuuk og i Qasigiannguit, kunne nogle brudstykker af trommer identificeres.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 2011:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





