David og goliat
Egentlig burde vi, hver gang vi spreder mørket ved tryk på en knap, sende en bekymret tanke til vore forfædre, der klarede sig med skæret fra arnen, med en antændt fyrrepind, med tranlampen eller, hvis det kom højt, med et lys i en stage. Det sidste, stagelyset, var oprindelig et kirkeligt anliggende, men verdslige stormænd tog det til sig, og det er sikkert hurtigt vandret ned ad rangstigen. Der kom bedre lyskilder - petroleumslampen, gaslyset, det elektriske lys - men lyset i stagen har der stadig været brug for. Det må på en eller anden måde indeholde noget - en slags åndeligt vitamin - vi ikke kan undvære.
Af Redaktionen