Danmarks Riges Losseplads
»Udrømningslag« er et ord, man hyppigt møder i arkæologien, og da som regel i forbindelse med de store fællesgrave, jættestuerne. Man mente tidligere, at de fund af lerkarskår, smykker og redskaber, som ofte gøres omkring indgangen til disse bygningsværker, var gravgods fra ældre grave, som man, endnu mens stenstuerne var i brug, har ryddet ud for at skaffe mere plads. Helt opgivet er tanken vel endnu ikke, men nye undersøgelser har ført nye opfattelser med sig, og i dag er det almindeligt anerkendt, at fundene uden for jættestuerne – i hvert fald de fleste af dem – snarest er rester af ofringer til de døde i gravene.
Af Michael Andersen
Men bedst som disse udrømningslag forsvinder, dukker der nye op, blot i en hel anden arkæologisk sammenhæng. Hvem skulle tro, at der findes udrømningslag rundt om hele Roskilde Domkirke, kongeslægtens ærværdige gravkirke? At det er tilfældet, har Roskilde Museums udgravninger i området vist ved flere lejligheder.
Der har været kirkegård omkring domkirken indtil forrige århundrede, så det man først og fremmest støder på, når der graves i området, er de gamle Roskildebor- gere. Men dertil kommer en ikke ringe mængde fund, som vidner om livet i og om katedralen i de næsten 1000 år, der er forløbet siden dens grundlæggelse. Nogle småsager kan være tabt af forbipasserende, men andre må stamme fra kirken; de er blevet kasseret og nedgravet, eller måske blot henkastet, på eller ved kirkegården af mennesker, der ikke var plaget af pietetsfølelse. Der er rømmet ud fra domkirken, som man mente, det var sket fra jættestuerne – ja i nogle tilfælde endda på helt samme måde. Man har faktisk nu og da smidt gamle begravelser ud for at gøre plads til nye. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1994:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
