Danmarks kongegrave

Regenterne og deres dronninger gennemgås fra en ende af, hvortil kommer særlige afsnit om kirkerne i Ringsted og Sorø samt naturligvis Roskilde Domkirke og dens særlige gravkapeller. Emnet er både varieret og komplekst. Forbløffende mange gravlagte konger er blevet flyttet i tidens løb. Det kunne være nødvendigt, hvis en gammel kirke skulle nedrives (Odense Gråbrødrekirke i 1817), en ny kirke blev opført (f.eks. Winchester) eller af andre hensyn. Af særlig betydning er den strid, hvor biskop Peder Lodehat vristede dronning Margrete fra munkene i Sorø for at grundlægge den monark-gravlæggelsestradition i Roskilde, som med fire undtagelser har været fulgt siden.

Bogen beskriver gravkister og gravsten – oprindelige såvel som nyskabte – epitafier, pillegrave, gravudstyr, helgenskrin, overførsler, ukendte gravplaceringer, monumentplanlægning og meget mere. Reformationens værdiskifte betød, at Frederik 1. ikke blev placeret i det allerede færdiggjorte, pragtfulde gravmæle ved siden af dronning Sophie i Bordesholm-klosteret, men i stedet kom til Slesvig Domkirke.

Stoffet er overvældende, og vanskelige valg er truffet for at bøgerne ikke skulle svulme op. Begrænsninger har været nødvendige; til gengæld er der skabt et vældigt overblik. Værket kunne dog godt fortjene et oversigtskort, så det bringer vi derfor her.